Temaoplæg

Temaoplæg tilbydes familier i forløb ved familiekonsulenterne.

Familiekonsulenterne afholder jævnligt oplæg med forskellige temaer, som vi har erfaring for styrker forældrenes forudsætning for at støtte deres barns livsmestring. Det er for eksempel oplæg om autisme eller om konflikthåndtering. Oplæggene har både til formål at give jer forældre viden omkring emnet, men også at skabe et rum, hvor I kan møde andre og både dele jeres egne gode erfaringer og lære af, hvordan andre har håndteret hverdagens udfordringer. Det er i tråd med den nyeste forskning på området, som fremhæver det positive udbytte af etablering af netværk mellem ligesindede forældre (Socialstyrelsen, 2019).

Læs mere om socialstyrelsens forskning vedrørende effekten af netværksdannelse.

Tilmelding

Oplæggene er for de familier, der er tilknyttet en familiekonsulent ved Specialindsats for Børn (se "Hvordan får vi tilbuddet i højre side"). I vil blive tilmeldt oplæg i samarbejde med jeres familiekonsulent, der også kan give jer information om, hvilke temaer der lige nu er oplæg omkring og hvornår oplæggene finder sted.